Få optimeret naturplejen og få styr på reglerne

Målet med temadagen er at give dig overblik over reglerne for tilskud til naturpleje samt gode tip til at udføre pleje af lysåbne arealer. Du bliver klogere på tilskudsreglerne, og hvordan du undgår faldgruber. Du hører om effekten af naturpleje, og du får mulighed for at dele erfaringer med andre naturplejere. Om eftermiddagen tager vi på ekskursion for at besøge forskellige naturarealer, og vi snakker om værdien af græssende dyr i naturen og om de udfordringer og muligheder, der er. 

 

Tid og sted
26. juni 2019, kl. 9.30-16.00

 

VKST

Fulbyvej 15

4180 Sorø

 

Temadagen henvender sig til landmænd med særlig interesse for naturpleje. Andre med interesse for emnet er også meget velkomne, dog vil pladserne først og fremmest gå til naturplejere.

 

Efter temadagen har du:

  • bedre kendskab til reglerne for tilskud under ordningen ”Pleje af græs- og naturarealer”
  • et godt overblik med fokus på at undgå fejl
  • større motivation og tryghed ved at søge tilskud til naturpleje
  • bedre forståelse for at tage hensyn til særlige arter (biodiversitet) og værdien af en ekstensiv naturpleje på forskellige typer af arealer
  • haft inspirerende erfaringsudveksling med andre naturplejere

På dagen møder du:

  • Eksperter fra SEGES
  • Repræsentant fra Landbrugsstyrelsen
  • Naturrådgiver fra den lokale rådgivningsvirksomhed
  • Kommunal naturmedarbejder
  • Landmænd med naturpleje

Dagens forløb:

Kl. 9.30 Ankomst og kaffe/te med brød
Fagligt indlæg om tilskudsregler og ordningerne om pleje af græs- og naturarealer
Fagligt indlæg om værdien af græssende dyr i naturen
Erfaringsudveksling mellem deltagerne
Kl. 12.00 Frokost – sandwich
Kl. 12.45 Ekskurison til 1-2 naturarealer
Forplejning på turen: kaffe/te med kage og frugt

HUSK praktisk tøj og fodtøj til eftermiddagens ekskursion

Kl. 16.00 Tilbage ved mødested

 

Mødeleder: Heidi Buur Holbeck, landskonsulent, SEGES.

 

Få dage før temadagen modtager du en mail med deltagerliste og program.

 

Pris

Det er gratis at deltage, og der er fuld forplejning i løbet af dagen.

 

Du kan tilmelde dig og læse meget mere her.