Grynhavre

Dyrkning af grynhavre

Produktionsmål
Havre er en dyrkningssikker afgrøde med et stabilt udbytte på fire til seks tons pr. ha. Havrens foderværdi er lidt lavere end byg og hvede, da havre indeholder mere træstof end de øvrige kornarter. Til gengæld har havre et højere fedt- og fiberindhold, der gør den velegnet til foder i mange sammenhænge.

Jordbund
Havre kan dyrkes på alle jordtyper, og den er dyrkningssikker både på lette og svære jorder. Ved dyrkning på lettere jorde kræves mulighed for vanding for at sikre et stabilt udbytte.

Havre kan dyrkes på ret sur jord. Dyrkes havre ved højt reaktionstal, er den mere udsat for at få manganmangel (lyspletsyge).

Havre udmærker sig især i år med fugtige vækstforhold. Den påvirkes uheldigt af langvarig tørke.

Sædskifte
Havre er velegnet efter kløvergræs. Den har en god evne til at udnytte den næring, der bliver fri-givet i løbet af vækstsæsonen, da den optager kvælstof i en forholdsvis lang periode.

I et kornsædskifte betragtes havre som en sanerende afgrøde, idet den ikke bliver angrebet af goldfodsyge. Efter blot et års dyrkning af havre vil smitstoffet være nedsat betydeligt. Havrenematoder kan dog volde problemer. Med havre i sædskiftet er det tilrådeligt at vælge nematodresistente sorter af vårbyg. Man kan også vælge en nematodresistent havresort, men der er ofte ingen eller kun få sorter af havre med resistens mod nematoder på markedet.

En jordprøve udtaget om efteråret eller foråret kan afsløre, om en mark er angrebet af havrenematoder. Hvis det er tilfældet, bør man ikke dyrke havre eller vårhvede.

Havre er en meget konkurrencestærk afgrøde overfor ukrudt, herunder også rodukrudt, derfor anbefales det, at dyrke havre, som afslutning på en mekanisk bekæmpelse af rodukrudt.
Forårspløjning og havre yder rodukrudtet en effektiv konkurrence, der vil forlænge værdien af en netop overstået behandling eller holde rodukrudtet på et acceptabelt niveau.

Jordbehandling
Det er kun nødvendigt at gennemføre jordbehandling om efteråret, hvis der er behov for mekanisk bekæmpelse af rodukrudt. Vinterpløjning gennemføres så sent, som jordtypen tillader det, da sen pløjning begrænser kvælstofudvaskningen og er mest effektiv mod rodukrdudt. På lettere jord kan pløjning gennemføres om foråret umiddelbart forud for såning.

Lokalt kan der være problemer med manganmangel, som kan forebygges ved enten at anvende furepakker ved pløjningen eller tromle jorden med en cementtromle efter pløjning. Anvendes der furepakker, tromles der med knast- eller ringtromle mellem pløjning og såning. Tromlingen sikrer, at jorden også pakkes i de øverste jordlag. Furepakkeren pakker mellem 8-10 cm og furebunden. En cementtromle pakker jorden fuldt så godt som de tungeste furepakkere i dybden og pakker også jorden i overfladen.

Mellem pløjning, furepakning og efterfølgende tromling må jorden gerne lejre sig et par dage før såning. Såbedsharvning gennemføres kun hvis der er behov, og det sikres at harvedybden er minimal.

Følger havre efter flerårigt kløvergræs eller frøgræs, er det vigtigt, at grønsværen bliver pløjet korrekt ned for at undgå problemer med genvækst af græsset. I den forbindelse kan det være en fordel at harve græsset i stykker før pløjningen. Harvning af græsset kan foretages med spaderulleharve, tallerkenharve eller stubharve med græstænder.

Plantetal
Havre sås så snart jorden er tjenlig i foråret. Der tilstræbes en jævn og ensartet sådybde på 4-5 cm. Det skal sikres, at alle kerner kommer ned i jorden og bliver dækket.

Der stiles normalt efter at etablere 300 – 400 planter pr. m2. Det højeste udbytte opnås ved 400 planter pr. m2, men afhængigt af prisen på såsæd og den forventede salgspris på havren, varierer den økonomisk optimale udsædsmængde mellem 300 – 400 planter pr. m2. Udsæden bør ikke indeholde afskallede kerner, da de kun spirer med 25-50 pct.

Udsædsmængden beregnes ud fra følgende formel:

Ønsket antal planter pr. m2 x TKV
Udsæd i kg pr. ha = ____________________________
Procent markspiring

Den optimale udsædsmængde kan variere afhængigt af tusind korns vægten og såbedets kvalitet, men for lav udsædsmængde kan medføre et fald i rumvægten pga. en stigning i andelen af små kerner. Den optimale udsædsmængde kan variere afhængigt af tusind korns vægten og såbedets kvalitet, men for lav udsædsmængde kan medføre et fald i rumvægten pga. en stigning i andelen af sideskud, hvilket øger andelen af små kerner, hvilket ikke er ønskeligt ved grynhavreproduktion. Derfor bør det overvejes at øge udsædsmængden med 10 pct. i forhold til almindelig havredyrkning.

Benytter man havre som dæksæd, skal udsædsmængden nedsættes lidt, da havre skygger mere end f.eks. byg og dermed vil trykke udlægget.

Såning
Grynhavre bør sås så snart jorden er tjenlig i foråret og helst ikke senere end midten af april. Udsættes såningen en måned nedsættes udbyttet med minimum 10 pct. og samtidig forringes kvaliteten idet skalprocenten forøges.

Havre betaler hverken for et dybt opharvet såbed eller for et meget løst såbed.For at få en ensartet jordmodstand ved en eventuel ukrudtsharvning, skal såbedet dog være så plant og jævnt som muligt.

Når forfrugten er kløvergræs falder udbyttet med 0,57 hkg pr. dag såningen udsættes. Er forfrugten korn falder udbyttet med 0,71hkg pr. dag såningen udsættes. Ud over selv udbyttenedgangen, så er der en tendens til, at hektolitervægten falder betydeligt når såningen rykkes til efter midten af april. Problemet er størst når forfrugten er korn.

Gødskning
På grund af havrens evne til at udnytte det kvælstof, der frigives igennem vækstsæsonen, kan gødskningen af havre klares med dybstrøelse, grøngødning og i nogle tilfælde eftervirkningen fra sidste års afgrøde. Kvælstofbehovet fastsættes ud fra tilførslen af organisk stof i husdyrgødning eller afgrøderester i de foregående år, jordtypen, det forventede udbytteniveau og den årlige kvælstofprognose. For mineraljord uden tilførsel af husdyrgødning i årene forud og med flere års korn som forfrugt er kvælstofbehovet 80-110 kg N pr. ha. Ved tilførsel af husdyrgødning i de foregående år reduceres behovet med 20-60 kg N pr. ha, alt efter husdyrgødningsmængde og forfrugt.
Kvælstofbehovet ved et udbytte på 50 hkg. er 90 kg N.

Fosforbehovet og kaliumbehovet fastsættes ud fra jordens fosfortal og kaliumtal, det forventede udbytteniveau og fosfor- og kaliumbalancen for sædskiftet som helhed. Følgende tabel giver en oversigt over behovet for tilførsel af fosfor og kalium:

Jordtype Uvandet JB 1+3 JB 2+4 JB 5-9
Udbytteniveau, hkg/ha 41 48 59
Fosfor (Pt 2-4), kg P/ha
Kalium (Kt 7-10), kg K/ha
21
62
24
72
30
89

Fast gødning bringes ud i marts-april. Gødningen skal nedpløjes straks efter udbringning. Anvender man dybstrøelse eller ikke velomsat (frisk) staldgødning, kan der som følge af immobilisering af kvælstof opstå gule pletter i marken om foråret. Dette skyldes kvælstofmangel og kan modvirkes ved at tildele afgrøden en smule gylle.

Den bedste effekt af gylle, og dermed det højeste udbytte, opnås ved nedfældning eller nedpløjning af gyllen.

Kvælstofbehovet i havre er betydeligt lavere end i vårbyg ved samme udbytteniveau. Kvælstofbehovet i havre efter kløvergræs fremgår af figur 1.
6227f0adcb3f45b69c5dc4e0014d464dFigur 1. Udbytte i økologisk vårbyg, vårhvede og havre med kløvergræs som forfrugt og stigende mængde kvælstof pr. ha (Pedersen et al., 2002).

Ukrudt
For at opnå en vellykket havredyrkning, er det en forudsætning, at rodukrudt er bekæmpet.

Havre, som er veletableret, gødet eller har en god forfrugt, konkurrerer bedre mod ukrudt end de øvrige vårsædsarter, og derfor er det ofte unødvendigt at ukrudtsharve. Hvis der er aggressive ukrudtsarter eller et højt ukrudtstryk i marken kan man følge følgende strategi for ukrudtsharvning i havre:

1.    Tilbered såbedet omhyggeligt, så det bliver helt jævnt og ensartet.
2.    Så kernerne så jævnt og ensartet som muligt i 4-5 cm’s dybde og så tidligt som muligt.
3.    Harv første gang ca. 1 uge efter såning. Der kan harves, indtil marken har et svagt grønligt skær af fremspiret korn.
4.    Harv igen efter afgrødens fremspiring, når ukrudtet har små kimblade eller er ved at bryde igennem jordoverfladen. Højst 10-20 pct. af afgrøden må blive skadet eller dækket med jord.

Efterafgrøder
Man kan så en blanding af 2 kg rødkløver og 8 kg sildig diploid alm. rajgræs som grøngødning og efterafgrøde. Blandingen sås hurtigst muligt efter såning af havren eller evt. efter sidste ukrudts-harvning. Ved sen såning af havren, udelades efterafgrøden eller rødkløver erstattes med hvidkløver, da sen såning medfører en senere høst og dermed øget risiko for høstbesvær. Rillesåning giver den sikreste fremspiring. Ved brug af luftsåning af udlæg i forbindelse med ukrudtsharvning bør man sikre spiringen af udlægget ved at tromle efter såningen. Hvis havren har kløvergræs som forfrugt, kan man så en korsblomstret efterafgrøde lige efter høst.

Sygdomme
Havre bliver normalt ikke angrebet af svampesygdomme i større omfang. Meldug, havrebladplet, og havrerødsot kan dog optræde.

Lyspletsyge: Er reaktionstallet højt og jorden løs, vil der ofte optræde lyspletsyge (manganmangel). Det kan modvirkes ved at indskrænke dybde og antal behandlinger ved såbedstilberedelse. Efter såning tromles jorden med cementtromle.

Skadedyr
Fritfluer: Angreb af fritfluer i planternes 1½-2 bladstadium kan forekomme, hvis det falder sammen med 1. generations æglægningsstadium i slutningen af maj. Larverne begnaver havrens hjerteskud. Forebyg angreb ved at så inden 15.-20. april.

Havrenematoder: Er der meget korn i sædskiftet, kan havrenematoder være et problem. Det kan undgås med en bevidst sædskiftestrategi, hvori der indgår vårbyg- og havresorter med resistens mod havrenematoder.

Bladlus: I tørre år kan bladlus angribe havre voldsomt. Lusene kan også overføre havrerødsot.

Stankelben: Ved dyrkning af havre efter græs kan der optræde angreb af stankelbenslarver. Korn skades dog mindre af stankelbenslarver end f.eks. bederoer og grønsager.

Udbytte
Havre giver ved økologisk dyrkning normalt et højere kerneudbytte end vårbyg, vårtriticale og vårhvede. Havre reagerer positivt på tilstrækkeligt med vand, så vanding er relevant, hvor det er muligt.

Videnscenter

Publiceringsdato: 12-07-2011