Maltbyg

Dyrkning af maltbyg

Markplan/sædskifte

Vårbyg kan dyrkes på alle jordtyper. Jorden må dog ikke være kalktrængende eller vandlidende. På lette jorde kræves mulighed for vanding for at sikre et stabilt udbytte. En lermuldet jord med et passende reaktionstal, for jordtypen, giver de bedste betingelser for et godt udbytte af byg. Undgå et for højt reaktionstal, specielt på sandjord for at forebygge manganmangel.

Vårbyg kan efterfølge alle afgrøder, men byg efter kløvergræs udnytter ikke den gode forfrugtsværdi tilstrækkeligt, det skyldes at byggens kvælstofbehov ligger først i vækstssæsonen. Sås vårbyg efter kløvergræs, bør der altid etableres en efterafgrøde i vårbyggen. Vårbyg er en dårlig forfrugt for hvede. Vårbyg egner sig godt som dæksæd.

Etablering

Såbed & såtid

Det er kun nødvendigt at gennemføre en jordbehandling om efteråret, hvis der er behov for mekanisk bekæmpelse af rodukrudt. Vinterpløjning foretrækkes på sværere jordtyper, fra JB 7 og opefter. På lettere jorder kan pløjningen gennemføres om foråret umiddelbart forud for såning af vårbyggen.

Lokalt kan der være problemer med manganmangel, som kan forebygges ved enten at anvende furepakker ved pløjningen eller tromle jorden med en cementtromle efter pløjning. Anvendes der furepakker, tromles der med knast- eller ringtromle mellem pløjning og såning. Tromlingen sikrer, at jorden også pakkes i de øverste jordlag. Furepakkeren pakker mellem 8-10 cm og furebunden. En cementtromle pakker jorden fuldt så godt som de tungeste furepakkere i dybden og pakker også jorden i overfladen.

Mellem pløjning, furepakning og efterfølgende tromling må jorden gerne lejre sig et par dage før såning. Såbedsharvning gennemføres kun hvis der er behov, og det sikres at harvedybden er minimal.

Såbedet til byg skal være så fint og velsmuldret som muligt. For at få en ensartet jordmodstand ved ukrudtsharvningen, bør såbedet være så plant og jævnt som muligt. Såbedstilberedningen skal gennemføres med færrest mulige behandlinger for at undgå udtørring af jorden.

Vårbyg sås, så snart jorden er tjenlig om foråret. Den skal sås i en ensartet dybde på 3-5 cm, dybest når der skal foretages ukrudtsharvning. Ved at tromle marken efter såning sikres en ensartet fremspiring og give en fast overflade, som gør ukrudtsharvningen mere ensartet.

Skal der sås småfrøede udlæg som timothe eller kløver, kan det være en fordel, at marken er tromlet. Udlæg med større frø, som almindelig rajgræs kan med fordel blandes og sås sammen med dæksæden. Den sikreste etablering af småfrøede udlæg der ikke sås sammen med dæksæden opnås, hvis det sås straks efter dæksæden. Hvis udlægget sås ved rillesåning, så bør såningen foregå lidt på tværs eller forskudt i forhold til dæksæden, da udlægget derved får mest lys efter fremspiring.

Plantetal
Der tilstræbes 300-350 planter pr. m². Udsædsmængden er normalt 160-180 kg/ha.

Maltbyg dyrkes i princippet som almindelig vårbyg, men for at få en bedre kernestørrelse kan udsædsmængden nedsættes til 130–140 kg pr. ha, hvis der forventes en normal fremspiring og buskning. Hvis gødningsforsyningen svarer til normen for afgrøden, og ukrudtstrykket er lavt, kan udsædsmængden reduceres yderligere (120–130 kg pr. ha). En lav udsædsmængde kan medføre en mere åben afgrøde, hvorfor der er behov for en til to ekstra ukrudtsharvninger. I maltbyg tilstræbes der normalt 250-300 planter pr. m2

Udsædsmængden beregnes efter formlen hvor TKV er tusindekornsvægten:

Ønsket antal planter pr. m2 x TKV
Udsæd i kg pr. ha = ____________________________
Procent markspiring

Byg kan kompensere for en mindre udsædsmængde ved at buske sig kraftigt, og udbyttet vil næppe blive påvirket af mindre variationer i udsædsmængden. Det forudsætter, at vækstvilkårene er optimale dvs. der er tilstrækkeligt tilgængeligt kvælstof til rådighed tidligt i vækstsæsonen, og at der ikke indtræder manganmangel. Et højt plantetal giver en bedre konkurrence over for ukrudt.

Gødskning
Vårbyg har et stort kvælstofbehov tidligt i vækstsæsonen. Tildeles der fast husdyrgødning, herunder specielt dybstrøelse, er det derfor vigtigt at supplere med en mindre tildeling af let omsætteligt kvælstof i f.eks. gylle eller ajle inden såningen.
I konventionelle forsøg er byggens totale kvælstofbehov opgjort til 100 til 135 kg kg N pr. ha.

I landsforsøgene i 2006 til 2008 var den optimale kvælstofmængde til økologisk vårbyg 89 kg, når forfrugten var korn.

Den forventede pris på kornet, markens forfrugtshistorie og ukrudtstryk samt mængden af kvælstof til rådighed bør indgå i beslutningen om, hvor meget kvælstof der tildeles vårbyggen.

På grund af vårbygs behov for kvælstof tidligt på vækstsæsonen, udnytter vårbyg ikke gode forfrugter som kløvergræs og lucerne optimalt, det kan derfor ofte ikke betale sig og placere vårbyg på den plads i sædskiftet.

Dyrker man maltbyg, bør man ikke anvende fast staldgødning pga. den sene kvælstoffrigivelse, der giver en uønsket forøgelse af proteinindholdet i kernen. Det er derfor bedst at bruge gylle, ajle eller vinasse ved gødskningen af maltbyg. Undgå ligeledes en for god forfrugt (kløvergræs, lucerne).

Er der for lille mængde kvælstof til rådighed, er der risiko for, at vårbyggen udkonkurreres af ukrudt eller evt. udlæg, hvorved udbyttet bliver meget lavt og af en dårlig kvalitet.

Gylle skal helst nedpløjes eller nedfældes. Den bedste effekt og det højeste ud¬bytte opnås ved at nedfælde gyllen enten før eller efter pløjning.

Ukrudt

Da rodukrudt som kvik og tidsler ikke kan bekæmpes direkte i afgrøden, bør dette være bekæmpet inden såning.

Strategien for ukrudtsharvning i vårbyg er:

1.    Tilbered såbedet omhyggeligt, så det bliver helt jævnt og ensartet.
2.    Så kernerne så jævnt og ensartet som muligt i 4-5 cm’s dybde og så tidligt som muligt.
3.    Harv første gang ca. 1 uge efter såning. Der kan harves, indtil marken har et svagt grønligt skær af fremspirende korn.
4.    Harv igen efter afgrødens fremspiring, når ukrudtet har små kimblade eller er ved at bryde igennem jordoverfladen. Højst 10-20 pct. af afgrøden må blive skadet eller dækket med jord.

Vårbyg har en mindre ukrudtskonkurrence end havre og vårtriticale, så hvis ukrudtstrykket er meget stort, eller man er bange for ikke at kunne styre ukrudtsbekæmpelsen, bør en af disse vårsædsarter vælges.

Ved såning af udlæg med store frø, der sås sammen med udlægget, kan afgrøden ukrudtharves på normal vis. Der kan ikke ukrudtsharves efter såning af småfrøede udlæg, der er sået efter dæksæden. Hvis man udsætter såning af udlægget for at få plads til en ukrudtsharvning, får man en mere usikker etablering af udlægget, da ukrudtsharvningen kan udtørre det øverste jordlag. Til gengæld får man mindre ukrudt i dæksæden.

Bedste løsning i udlægsmarker til etablering af kløvergræs er samtidig såning af korn og udlæg, samt at undlade ukrudtsharvning. Dæksæden kan eventuelt planlægges anvendt til helsæd.

Sygdomme

Meldug og bygrust angriber især sent sået byg. Meldugangreb kan holdes nede ved at anvende resistente sorter og ved at undgå spildplanter på arealet ved dyrkning af byg efter byg. Både meldug og rust trives bedst på planter med højt N-indhold. Problemet vil derfor være størst, hvor vårbyggen har meget kvælstof til rådighed (god forfrugt, kraftig gødskning).

I fugtige år kan der i modtagelige sorter optræde en del skoldplet og bygbladplet. Vælg mindre modtagelige sorter.

I Planteværn Online er der en oversigt og beskrivelse af sygdomme og symptomer.

Skadedyr

Trips har vist sig at angribe bygmarker, hvor forfrugten er kløvergræs. Årsagen til disse kraftige angreb er formentligt, at trips overvintrer i kløvermarken. Betydningen af tripsangreb er beskedent (omkring 5 pct. udbyttenedgang).

Ligesom trips kan kornbladbillens larve angribe bygmarker, men angreb har sjældent nogen udbyttebegrænsende effekt.

Bladlus: I tørre år kan bladlus angribe vårbyg voldsomt. Lusene kan også overføre havrerødsot.

Stankelben: Ved dyrkning af vårbyg efter græs kan der optræde angreb af stankelbenslarver. Korn skades dog mindre af stankelbenslarver end f.eks. bederoer og grønsager.

Efterafgrøder

Man kan så en blanding af 2 kg hvidkløver og 8 kg sildig diploid alm. rajgræs som grøngødning og efterafgrøde. Blandingen kan enten sås sammen med dæksæden, med rillesåning efter sidste ukrudtsharvning eller med luftsåning i forbindelse med sidste ukrudtsharvning. Hvis udlægget er sået ved sidstnævnte metode, kan fremspiringen forbedres ved at tromle efter såningen.

Høst

Byg er tjenlig til mejetærskning ca. 7-8 uger efter skridning, oftest først eller midt i august. Kornet er modent, når kernerne er så hårde, at de ikke kan deles med en negl.

Hvis der er udlæg eller ukrudt i marken, er det vigtigt, at høste afgrøden tidligt, da vårbyggen ellers let bliver overgroet hvilket medfører en vanskelig høst.

Byg høstes så vidt muligt tør. Hvis det ikke kan lade sig gøre, tørres kornet hurtigst muligt ned til 15 pct. vand for foderbyg og 14 pct. vand hvis det drejer sig om maltbyg. Fugt fremmer lagersvampe, der kan udvikle toksiner. Kornlageret kontrolleres jævnligt for at sikre, at temperaturen ikke stiger under oplagringen.

Udbytte

Gennemsnitsudbyttet i vårbyg er fire tons pr. ha, hvilket dækker over udsving fra to til seks tons pr. ha.