Vinterrug til brød

Dyrkning af vinterrug til brød

Produktionsmål
Vinterrug er en meget dyrkningssikker afgrøde, pga. gode overvintringsegenskaber og dens nøjsomme natur. Ved produktion at brødrug er dyrkningen dog noget mere usikker end hvis det er foderrug der er tale om, det skyldes at regnvejr i forbindelse med rugens afmodning kan få faldtallet til at falde og dermed gøre kornet uegnet til brød.

Derfor er målet altid, at høste brødrug mens det stadigvæk kan bruges til brødfremstilling. Kvalitetskravene aftales normalt indbyrdes mellem sælger og køber.

Jordbund
På grund af rugens store og dybtgående rodsystem, kan rug dyrkes både på god lerjord og på let sandjord. Rugen tåler tørke og lave reaktionstal. Undgå dog lave områder, hvor der kan stå vand om vinteren. Sen nattefrost kan være ødelæggende for blomstringen.

Sædskifte
Rug er ikke særligt krævende, hvad angår placering i sædskiftet. På grund af udvaskningsrisikoen fra efterårspløjet kløvergræs og lucerne, bør vinterrug kun placeres her på lerjord i nedbørsfattige områder. Hvis rug placeres efter kløvergræs og lucerne er der stor risiko for lejesæd, og sorten skal derfor være meget stråstiv.

Plantetal
Der tilstræbes at udså 250-300 spiredygtige kerner pr. m2. Udsædsmængden beregnes efter formlen:

Udsæd i kg pr. ha = Ønsket antal planter pr. m2 x TKV
Procent markspiring

Udsædsmængden vil normalt være 75-100 kg/ha.

Jordbehandling og såbedstilberedning
Normalt får man den bedste etablering af rug ved en pløjning og harvning. Uden en grundig jordbehandling er det vanskeligt at tilberede et godt såbed, der sikrer mulighed for at opretholde en konstant sådybde på 3-4 cm. I forbindelse med pløjning forud for såning af rug er det normalt en fordel at anvende en furepakker. På lettere jorde kan dette være tilstrækkeligt til at sikre et godt såbed.

Hvis der er en anden vintersædsafgrøde som forfrugt, skal spildkorn provokeres til spiring lige efter høst. Det kan ske ved en let jordbehandling. Efter fremspiring af spildkornsplanterne nedpløjes de omhyggeligt.

Såbeddet skal være veltillavet, så det er muligt at placere kernerne i en ensartet dybde på 3-4 cm. Hvis udsæden placeres for tæt på jordoverfladen øger det risikoen for udvintring. Et alt for findelt såbed øger risikoen for tilslemning i efteråret.

Såning
Rug sås normalt sidst i september, men på lettere jord kan såtiden udsættes til midten af oktober uden særlig udbyttenedgang, og på milde lokaliteter, kan der sås frem til november.

Gødskning
I et alsidigt økologisk sædskifte med kløvergræs, grøngødning og efterafgrøder er behovet for kvælstof på 60 – 100 kg pr. ha. Behovet er størst på lerjord med dårlig forfrugt og mindst på sandjord med god forfrugt. Forfrugtsværdien efter kløvergræs er mellem 50 og 100 kg N pr. ha. Fosfor- og kaliumbehovet er på henholdsvis 25 kg P og 60 kg K pr. ha. Når vinterrug følger efter særligt kaliumkrævende afgrøder, som f.eks. lucerne, slætgræs eller kartofler, skal man være særlig opmærksom på, at kaliumbehovet bliver opfyldt.

Tildeling af gylle og ajle bør ske så tidligt som muligt om foråret, dvs. i slutningen af marts til begyndelsen af april. Jorden skal være afdrænet og kunne tåle færdsel, og afgrøden skal være kommet i vækst. Udnyttelsen er størst ved udbringning i køligt og stille vejr. Fast husdyrgødning bør normalt udbringes om foråret til vårsæd, da udnyttelsen her er større end i vintersæd. Hvis fast gødning undtagelsesvis skal anvendes til vinterrug, kan det enten ske ved nedpløjning før såning eller ved overfladeudbringning tidligt om foråret.

Ukrudt
Rugen har stor konkurrenceevne overfor ukrudt, og med såning i oktober måned, vil der normalt ikke være ukrudtsproblemer, der berettiger til at foretage ukrudtsharvning. Der kan dog opstå problemer med bundukrudt, så som fuglegræs og burresnerre, især hvis rugen går i leje.

På grund af rugens tidlige høst er det muligt at gennemføre en effektiv bekæmpelse mod rodukrudt efter høst.

Efterafgrøder
Man kan så en blanding af 2 kg rødkløver og 8 kg sildig diploid rajgræs som grøngødning og efterafgrøde. Blandingen sås hurtigst muligt efter ukrudtsharvning om foråret. Rille¬såning giver den sikreste fremspiring. Ved brug af luftsåning i forbindelse med ukrudtsharvning, bør man sikre spiringen af udlægget ved at tromle efter såningen. Rugens tidlige høst betyder også at korsblomstrede efterafgrøder er relevante f.eks. efter bekæmpelse af kvik.

Sygdomme
Meldrøjer: Meldrøjer er en alvorlig sygdom. Meldrøjer indeholder stoffer, der er meget giftige for mennesker og dyr.

Meldrøjer bekæmpes i første række ved at sikre en ensartet blomstring og en stor pollen¬produktion. Det vil sige, at man skal undgå ekstremt lave udsædsmængder. En efterfølgende dyb pløjning vil uskadeliggøre hovedparten af meldrøjerne. Meldrøjer overlever kun at være nedpløjet ét år.

Goldfodsyge og knækkefodsyge: Begge sygdomme er sædskiftesygdomme, som vinterrug opformerer. Rugen selv skades ikke af goldfodsyge, men kan derimod skades af knækkefodsyge, som kan overleve ca. 3 år i jorden. Knækkefodsyge er mest tabsvoldende, hvis angrebet resulterer i lejesæd.

Sneskimmel: Rug kan ved snedække angribes af sneskimmel. Især en kraftig udviklet afgrøde om efteråret kan give problemer. Problemet kan sandsynligvis reduceres ved at tage et slæt eller lade f.eks. får afgræsse rugen. Det er sjældent et problem ved sen såning.

Skoldplet, brunrust og meldug: Er sjældent et problem, men kan nogle år angribe rugen kraftigt.

Skadedyr
Bladlus: Angreb af bladlus forekommer især under varme og tørre vejrforhold. Angreb har normalt ikke udbyttemæssige konsekvenser.

Trips: Tripsangreb kan være ret udbredte. Angrebet er værst, når maj måned er tør.

Høst
Rug har kort eller ingen spirehvile og kan derfor hurtigt spire i akset. Sker dette, ødelægges faldtallet hurtigt, og det betyder, at rugens bageegenskaber ødelægges. Faldtallet bør ligge på 130 og opefter og ikke under 100 for rug, der skal anvendes til mel.

I figur 1 ses, hvorledes faldtallet udvikler sig fra blomstring og frem mod høst afhængigt af vejret.

73e08d5f962849a89b972e27e56dc04e
Figur 1 . Faldtallets udvikling fra blomstring til høst. Kilde: Korn sædskifte, kvalitet og forsøg, Landbrugsforlaget, frit efter Sigurd Andersen.

Af hensyn til kvaliteten, bør rugen høstes, første gang vandindholdet når ned under 22 pct.. Indtræffer dette tidspunkt i en periode med udsigt til ustabilt vejr, kan det anbefales at høste og derefter nedtørre rugen hurtigt. Hvis vejret derimod er tørt og stabilt, kan det være forsvarligt at vente, indtil vandindholdet nærmer sig 16 pct..

Lagring
Kornlageret skal rengøres grundigt med støvsuger el. lign, inden den nye høst lægges ind. Gammelt korn må ikke blandes med nyt, da man herved risikerer at opformere kornsnudebiller og få inficeret det nye korn. Rester af gammelt korn skal flyttes til et midlertidigt lager.

Der må ikke kunne trænge fugt ind i kornlageret, idet fugtige områder og hjørner øger risikoen for at få udviklet svampeangreb i kornet. Lagersvampe kan danne toksiner. Varmeudviklingen giver samtidig øget risiko for opformering af kornsnudebiller.

Urenheder som ukrudtsfrø og plantedele i det høstede korn giver en øget luftmodstand ved tørringen og fremmer risikoen for varmedannelse og svampevækst. Ved at lade kornet passere en aspiratør i forbindelse med indlagring er det muligt at forrense kornet og fjerne 70-80 pct. af de lettere urenheder.

Tørring
Hvis kornet er høstet med over 15 procent vand, skal det enten nedtørres før det lægges endeligt på lager, eller det skal være muligt at belufte/tørre det på lageret.

Uanset vandindholdet i kornet skal lageret kontrolleres jævnligt, og man skal kontrollere, at temperaturen ikke stiger under oplagringen. Faren for stigende temperatur er størst, hvis der er høstet i en meget varm og tør periode, der kan have tvangsmodnet kornet. Hvis kontrollen viser, at der er tendens til stigende temperatur i kornet, skal man sikre en god gennemblæsning af lageret med kølig luft. Hvis det ikke er muligt, kan det blive nødvendigt at tømme lageret, for ikke at få ødelagt kornet.

Videnscenter