Vinterspelt

Dyrkning af vinterspelt

Spelt er en gammel kornart, der tidligere har været dyrket i hele Europa, men pga. industrialiseringen i landbruget er den blevet fortrængt af hvede. Spelt er i direkte slægtskab med hvede, og de to arter kan krydses med hinanden. I litteraturen sammenlignes spelt derfor ofte med hvede, og i konsum bruges de ofte til de samme produkter.

I rådgivningen omkring spelt er det vigtigt at skelne mellem de gamle landsorter af spelt, som består af rene speltlinier og moderne speltsorter, som er forædlet ved at krydse spelt med moderne hvedesorter. De moderne speltsorter ligner i vækst mere hvede, mens de gamle speltsorter minder mere om rug. Denne forskel gør det svært at udforme en strategi for dyrkningen af spelt uden at tage hensyn til sortsvalget.
Spelt adskiller sig fra andet korn ved, at kernerne sidder fast i småaksene ved høst, og først skal afskalles, inden kornet kan bruges til mel m.m. Spelt kan være med eller uden stak og yderavnens farve kan enten være hvid, rød eller gråsort til grå.

Spelt dyrkes primært på kontrakt til konsum. Derfor er det vigtigste mål at bevare spelts bageegenskaber, hvilket gøres ved tidlig høst og hurtig nedtørring. Udbyttet kan forventes at være 30 – 50 hkg pr. ha i uafskallet vinterspelt.

Markplan/sædskifte

Sædskiftemæssigt passer vinterspelt ind i sædskiftet som vinterhvede. Da spelt og hvede er nært beslægtede, er der risiko for de samme sædskiftesygdomme.

Kløvergræs og lucerne er begge gode forfrugter rent sygdomsmæssigt, men pga. spelts relativt bløde strå, er der en øget risiko for lejesæd, hvis forfrugten er god. Endvidere har spelt ikke det samme kvælstofbehov som vinterhvede, hvorfor der vil være en øget risiko for udvaskning af kvælstof, hvis forfrugten efterlader meget kvælstof.

Etablering

Ud fra de seneste års danske forsøg tyder det på, at udbyttet er lidt højere på lerjord, men til gengæld er der en sikker tendens til, at skalandelen bliver mindre ved dyrkning på sandjord.

Såning

Det tilstræbes at etablere 300-350 planter pr. m2, hvilket svarer til ca. 260-320 kg pr. ha, når såsæden ikke er afskallet. I praksis er det sjældent, at såsæden er afskallet, da dette ikke tjener noget formål. Tværtimod beskytter småaksene kornet mod svampesygdomme under fremspiringen. Netop fordi spelt oftest sås uafskallet er det svært at beregne en nøjagtig udsædsmængde. Heldigvis er spelt en robust plante, der kan kompensere hvis der mangler planter i marken.

I tyske forsøg er der fundet flere aks per plante og større kerner pr. aks ved halv udsædsmængde svarende til 200 planter pr. m2 mod 400 planter pr. m2.

Såmaskinen skal indstilles til såning af småaks, dvs. ca. som til såning af ærter. Sådybden er 3-5 cm. Ved såning af spelt er der ved de fleste typer af såmaskiner en øget risiko for tilstopning med småaks i såtragte og rør.

Såtid

Såning bør ske i perioden den 1. – 10. oktober, men på kolde eller nordlige lokaliteter bør såtidspunktet fremrykkes med 1-2 uger. Da spelt er meget vinterfast, kan den på de fleste lokaliteter sås i hele oktober måned. Såning i første halvdel af september medfører et udbyttetab.

Overvintring

Spelt overvintrer godt, men den kan ikke tåle at stå under vand igennem længere tid.

Sorter

Dyrkning af vinterspelt skal deles i de to ovenfor nævnte grupper, nemlig de sorter som er rene speltlinier, og de sorter hvor hvede er indkrydset. I tabel 1 er det muligt at se, hvilke sorter der ikke er indkrydset med hvede.

Tabel 1. Oversigt over gamle speltsorter der ikke er indkrydset med hvede.

BauländerSpelz OberkulmerRotkorn
Brun spelt Ostro
Ebners Rotkorn Schwabenkorn
Holstenkorn Sirino
Oberkulmer Steiners Roter Tiroler

Definitionen af gammel sort dækker over, at sorten er beskrevet før 1970, og ny sort er således først forædlet efter 1970.

Gødskning

Spelt kræver under normale omstændigheder ikke nær så meget kvælstof, som vinterhvede.

Hvis forfrugten er kløvergræs viser landsforsøgene 2006 til 2008, at det som gennemsnit er rentabelt at tilføre 40 – 60 kg ammoniumkvælstof pr. ha.

Hvis forfrugten derimod er korn, er den optimale kvælstofmængde 80 – 120 kg ammoniumkvælstof pr. ha.

Da spelt er realtivt blødstrået er det vigtigt at udgå overgødskning, da det giver kraftig lejesæd.

Protein- og glutenindhold stiger med stigende kvælstoftilførelse.

Ukrudt

Ukrudt i spelt skal kontrolleres på samme måde som i rug og vinterhvede. I ældre sorter, hvor strået er langt, skal ukrudtsbekæmpelsen være lig den, der alternativt ville være udført i rug på den pågældende mark. De ældre sorter af spelt er hurtigere i væksten om foråret end vinterhvede og dækker hurtigt marken.

For moderne sorter gælder den samme strategi, som der normalt ville have været benyttet, hvis afgrøden var vinterhvede. Se i øvrigt vejledningen Ukrudtsharvning i vintersæd.

Sygdomme

Grundet slægtskabet til hvede angribes spelt af de samme sygdomme, som kan optræde i hvede. I Danmark er det primært meldug og septoria, der kan være problemet. Indtil videre tyder det dog på, at spelt generelt har en god modstandsdygtighed mod svampesygdomme.

Høst/udbytte

Den fuldmodne spelt er tjenlig til høst ca. 14 dage tidligere end vinterhvede. Spelten høstes med en almindelig mejetærsker. Det er meget vigtigt at holde et lavt omdrejningstal (ca. 650) på cylindren og broafstanden stor. Ved for høje omdrejningstal sker der udtærskning af kernerne fra småaksene, og en kraftig kernebeskadigelse. Den høje kraftige afgrøde har tendens til at klumpe på indføringsbordet. En jævn indføring af spelten kan opnås ved at holde lav hastighed på vinden og sænke denne helt ned, således at afgrøden trækkes ind i mejetærskeren.

Ved sen høst er der høj risiko for spild. Blandt andet derfor er det bedre at høste lidt for tidligt og tørre spelten ned til 13-14 pct. vand. Men en tidlig høst anbefales også for at bevare speltens bageegenskaber. Spelt kan sammenlignes med rug, når det gælder faldtallet, derfor bør afgrøden høstes første gang vandindholdet er under 22 pct. vand.

Spelt har kort eller ingen spirehvile og kan derfor hurtigt spire i akset. Sker dette, ødelægges faldtallet hurtigt, og det betyder, at speltens bageegenskaber ødelægges.

I figuren ses, hvorledes faldtallet udvikler sig fra blomstring og frem mod høst afhængigt af vejret.

I gennemsnit af tre års Landsforsøg (2004 til 2006) var udbyttet i vinterspelt 40,9 hkg pr. ha.