Det er lige om lidt muligt at søge tilsagn til nye Økologisk Arealtilskud, omlægningstilskud, Nedsat kvælstoftillæg, Frugt og bær tillæg, samt Pleje af græs og Naturarealer.

Økologiske Arealtilskud + tillæg: Først og fremmest skal arealerne være påbegyndt omlægnings senest 1. september i år. For at kunne søge tilsagn skal det være arealer, hvor det er mulige at lave en ”høst” på. Det gælder både den gængse planteavl, eller græsarealer hvor tages slæt eller afgræsses. Vær opmærksom på, at der ikke kan søges økologitilskud på §3 arealer. Så der er god mening i, at få ryddet op i de mindre (og større) fejlregistreringer af §3 hos din kommune. Det gælder især på de dyrkede marker.

Pleje af græs og naturarealer (Afgræsning eller slæt): Her gælder, at råderetten skal være senest 1/9-2020 for at kunne søge tilsagn. Derfra er det vigtigt at man kritisk vurderer, om der skal søges Grundbetaling (GB) på arealet, eller tilsagnet skal søges uden GB. En anden vigtigt parameter er om kontrolformen skal være synligt afgræsset, eller fast græsningstryk. Det kan betyde noget for, hvor man tegner sin tilsagnsgrænse. Spredt bevoksning er OK, også til dels til GB, men det er vigtigt at dyrene kan afgræsse imellem træerne/buskene.

Hvis man ønsker at tegne et slættilsagn er kravet at der skal tages ét årligt slæt efter 20/6.

For økologi og pleje af græs og naturarealer er det vigtigt at være opmærksom på, at få alle arealerne med. Dette er mest med tanke for helt nye arealer, der ikke er en gentegning og som ikke automatisk står på tilsagnslisten. De arealer kommer ikke automatisk frem.

Derfor – vil du have hjælp til at lave din tilsagnsansøgning, eller et overblik over, hvor meget der skal gentegnes, kontakt da din konsulent og få lavet en aftale allerede nu.