Vårhvede til brød

Dyrkning af vårhvede til brød

Markplan/sædskifte

Vårhvede kan dyrkes på alle jordtyper. Jorden må dog ikke være kalktrængende eller vandlidende. På lette jorde kræves mulighed for vanding for at sikre et stabilt udbytte. En kalkrig, lermuldet jord giver de bedste betingelser for et godt udbytte af vårhvede.

Vil man dyrke en kvalitetsbrødhvede med et højt proteinindhold, bør man placere vårhveden efter en god forfrugt, der frigiver meget kvælstof f.eks. efter kløvergræs. For at mindske faren for angreb af goldfodsyge sås vårhvede efter en stråfri afgrøde eller efter havre. Vårhvede er modtagelig for havrenematoder. Derfor bør der vælges resistente vårbygsorter, hvis der også dyrkes vårbyg i sædskiftet. Desuden bør man tage en jordprøve om efteråret for at være sikker på, at skadetærsklen for havrenematoder ikke er overskredet.

Etablering

Såbedet bør være vel tilberedt. Vårhveden får den bedste start, når jorden er bekvem og falder godt til om kernerne. For at få en ensartet jordmodstand ved ukrudtsharvningen, skal såbedet være så plant og jævnt som muligt.

På sværere jordtyper, JB 7 og opefter, bør pløjningen gennemføres om efteråret. På lettere jorder kan pløjningen gennemføres om foråret umiddelbart forud for såning af vårhveden.

Særligt på jorder, hvor der er erfaringsmæssigt kan være manganmangel, er det vigtigt, at jorden pakkes omhyggeligt.
Der bør enten anvendes furepakker ved pløjningen, eller tromle jorden med en cementtromle efter pløjning. Såbedsharvning gennemføres kun, hvis der er behov derfor, og det sikres, at harvedybden ikke er dybere end sådybden.

Hvis jordtypen tillader det, og der er risiko for mangangmangel, tromles der efter såning.

Såbed og jordbehandling

Såbedet bør være vel tilberedt. Vårhveden får den bedste start, når jorden er bekvem og falder godt til om kernerne. For at få en ensartet jordmodstand ved ukrudtsharvningen, skal såbedet være så plant og jævnt som muligt.

På sværere jordtyper, JB 7 og opefter, bør pløjningen gennemføres om efteråret. På lettere jorder kan pløjningen gennemføres om foråret umiddelbart forud for såning af vårhveden.

Særligt på jorder, hvor der er erfaringsmæssigt kan være manganmangel, er det vigtigt, at jorden pakkes omhyggeligt.
Der bør enten anvendes furepakker ved pløjningen, eller tromle jorden med en cementtromle efter pløjning. Såbedsharvning gennemføres kun, hvis der er behov derfor, og det sikres, at harvedybden ikke er dybere end sådybden.

Hvis jordtypen tillader det, og der er risiko for mangangmangel, tromles der efter såning.

Plantetal
Man bør tilstræbe 450 planter pr. m². Udsædsmængden vil sædvanligvis være 200-220 kg pr. ha. Vårhveden bør sås tidligst muligt. Den sås i 3-5 cm dybde; dybest når der skal ukrudtharves.

Udsædsmængden beregnes efter formlen:

Ønsket antal planter pr. m2 x TKV
Udsæd i kg pr. ha = ____________________________
Procent markspiring

TKV er tusindekornsvægten.

Gødskning

Den økologiske vårhveds kvælstofbehov ligger mellem 90 og 120 kg N pr. ha. Ved tilførsel af gødning tages hensyn til forventet frigivelse af N fra forfrugt og fra jordens pulje af organisk materiale.

Hvis forfrugten er korn, er der effekt af at tilføre op til 120 kg kvælstof per hektar. Den størtste respons opnås dog ved tilførelsen af de første 80 kg kvælstof.

Når forfrugten er kløvergræs, er der kun et lille merudbytte ved at tilføre yderligere kvælstof, som ofte ikke vil være rentabelt.

Den bedste effekt og det højeste udbytte opnås ved at nedfælde gyllen inden pløjning elller inden såning. Nedharvning af gyllen giver en mindre effekt.

Hvis forfrugten er korn, kan det af hensyn til et højt proteinindhold være nødvendigt yderligere at tilføre ca. 30 kg N før skridning med ca. 12 tons slangeudlagt gylle. Fosfor- og kalibehovet til vårhvede er 20 kg P og 45 kg K pr. ha.

Ukrudt

Vårhvede er en ret åben afgrøde og konkurrerer dårligt med både rod- og frøukrudt.

Rodukrudt som kvik og tidsler kan ikke bekæmpes i selve afgrøden og bør derfor være bekæmpet inden såning.

Strategien for ukrudtsharvning i vårhvede er:

1.    Tilbered såbedet omhyggeligt, så det bliver helt jævnt og ensartet.
2.    Så kernerne så jævnt og ensartet som muligt i 4-5 cm’s dybde og så tidligt som muligt.
3.    Harv første gang, ca. 1 uge efter såning. Der kan harves frem til tidspunktet, hvor marken grønnes.
4.    Harv igen efter afgrødens fremspiring, når ukrudtet har små kimblade eller er ved at bryde igennem jordoverfladen. Højst 10-20% af afgrøden må blive skadet eller dækket med jord.

Hvis ukrudtsbestanden er stor, eller der er meget aggressive ukrudtsarter, er ukrudtsharvning som ovenfor beskrevet ikke tilstrækkeligt effektivt. Det vil så være nødvendigt at så vårhveden på dobbelt rækkeafstand og radrense, eller at vælge havre, som er mere konkurrencedygtig overfor ukrudt.

Sygdomme

Goldfodsyge er en af hvedens farligste sygdom, men angreb er sjældent af betydning i vårhvede. Den optræder i sædskifter med forfrugt vintersæd eller efter flere års dyrkning af vårkorn.

Desuden forekommer goldfodsyge især på kolde, vandlidende og ubekvemme jorder. Dvs. hvor der er en dårlig omsætning i jorden. Endelig kan smitte vedligeholdes af kvik. Goldfodsyge er ikke noget stort problem i økologisk dyrkning. Det gælder også for knækkefodsyge.

Vårhvede kan blive angrebet af gulrust og det er derfor vigtigt, at være omhyggelig med at vælge sorter der har god resistens mod gulrust. På Sortinfo findes oplysninger om, hvorledes de enkelte sorter blev angrebet af gulrust sidste år,samt de foregående år.
Ligeledes for meldug er det vigtigt at forebygge ved at anvende resistente sorter.

Skadedyr

Angreb af bladlus forekommer især under varme og tørre vejrforhold. Angreb af kornbladbillens larve kan også forekomme, men ofte er angrebene svage.

Efterafgrøder

Man kan så en blanding af 2 kg hvidkløver og 8 kg sildig diploid rajgræs som grøngødning og efterafgrøde. Blandingen sås med rillesåning efter sidste ukrudtsharvning eller med luftsåning i forbindelse med sidste ukrudtsharvning. Ved sidstnævnte metode sikres spiringen af udlægget ved at tromle efter såningen.

Høst

Vårhvede høstes hellere lidt for tidligt end for sent pga. fare for kernespiring i akset. Kernespiring forringer kvaliteten væsentligt, især hvis kornet skal bruges som brødkorn. Efter høst skal vårhvede derfor hurtigst muligt tørres ned til 15 pct. vand. Fugt fremmer lagersvampe, der kan danne toksiner